Madras i koldskum HR36/150N.
Størrelse: 200 x 160 cm.
Tykkelse: vælg mellem 9, 10 eller 12 cm. Vælg den madrastykkelse der vil passe (synsmæssigt samt ift. siddehøjden) til din sofa, alkove, daybed eller der hvor du skal bruge madrassen. For skummadrasser gælder at jo tykkere madrassen er, jo fastere føles den, så 9 cm opleves som den blødeste variant. Se mere om fasthed.
Skumtype: koldskum, HR36/150N
Leveres uden betræk.
- Koldskum i høj kvalitet med god siddekomfort.
- Lang holdbarhed ved dynamisk belastning.
- Især god til møbler – sofaer, alkovemadrasser, daybeds, bænke og lignende.
- Åndbart materiale, opleves ikke varmt.
- Naturligt brandhæmmende.
- Oeko-Tex® Standard 100 og produceret i Danmark.
Mere om madrassen
HR36/150N er vores blødeste koldskum. HR36/150N er et godt valg til alkovemadrasser, sofaer, daybeds og lignende møbler og madrasser, hvor man både sidder og ligger, og hvor man ønsker en lidt tykkere madras med høj elasticitet og behagelig komfort.
Koldskum er især et utrolig godt materiale til møbler der udsættes for dynamisk belastning, altså møbler og madrasser hvor man vil rejse og sætte sig gentagne gange igennem mange år – det kan f.eks. være sofaer, lænestole, alkovemadrasser, bænke mm. Her er koldskum det absolut bedste valg og kan holde længe uden at falde sammen.
For at øge koldskums levetid, kan man med fordel vende og rotere madrasser eller hynder jævnligt, så skummen belastes mere dynamisk. Dette er muligt at gøre ved mange løse hynder og madrasser, f.eks. sofahynder, alkovemadras, bænk, lænestol m.v.
Bemærk at almindelig koldskum vil have et højere hårdhedstab og altså hurtigere blive blødt ved for stor statisk belastning, altså hvis du altid ligger det samme sted i lang tid – derfor er det ikke det bedste valg til sovemadrasser. Mangler du en sovemadras kan du i stedet overveje Waterlily koldskum, som er en miljøvenlig videreudvikling af almindelig koldskum, og som er yderst velegnet til sovemadras.
Oeko-Tex® Standard 100 certificeret, garanteret fri for skadelige og hormonforstyrrende stoffer. Naturligt brandsikker uden brug af bromerede flammehæmmere. Fremstillet i Danmark under høje kvalitets- og miljøkrav.