Ring til os på   86 13 14 77

Skum, hynder og madrasser efter dine mål og ønsker!

Danskproduceret skum. Lokal systue.

Bestil efter skabelon eller tegning

Ønsker du at bestille en hynde eller madras med en skæv vinkel, et indhak, et afrundet hjørne, eller andet der kræver lidt mere tilpasning? Det hjælper vi naturligvis gerne med. Det er ikke muligt at bestille specialtilpassede løsninger på webshoppen, så hvis du ønsker at lave sådan en bestilling er processen ca. som følger:

  • Kontakt os med et billede/en skitse/en beskrivelse og alle relevante mål. Vi vejleder dig og giver dig et uforpligtende tilbud.
  • Kom gerne og besøg vores butik og showroom for at se alle vores tekstiler og prøve vores skumkvaliteter – få alternativt tilsendt stofprøver.
  • Send/kom forbi med en skabelon i fuld størrelse, eller en tegning med alle mål.
  • Godkend tilbud og materialevalg.
  • Vi har en produktionstid på op til 6 uger gældende fra den dag hvor alle detaljer er på plads og vi modtager første del (50%) af din betaling.
  • Resterende beløb betales og evt. leveringsdag (alternativt afhentning i butikken) aftales når din ordre er færdig.
Skabelon eller tegning?

Hvis du skal bruge en hynde eller madras med skæve vinkler, indhak eller afrundinger, så har vi brug for en skabelon i fuld størrelse, så vi kan skære skummet ud i den helt rigtige form. I nogle tilfælde kan vi skære madrassen til ud fra en tegning – f.eks. i mange tilfælde hvor der skal skæres et indhak. Skabeloner bliver typisk nødvendige hvis der noget der skal afrundes, eller der ikke er nogle retvinklede hjørner. Vi skal selvfølgelig nok fortælle dig hvad vi har brug for fra dig.

Vi lægger skabelonen ovenpå skummet, tegner efter den og skærer ud. Derfor er det vigtigt at din skabelon er præcis som du ønsker hynden skal være! Det er altså vigtigt at du ikke kommer med en skabelon, som f.eks. “bare lige skal være et par centimeter mindre på alle sider”, da du så risikerer at få en hynde i en forkert størrelse.

Tips til at lave en skabelon

Uforpligtende tilbud

Hvis du skal bruge en specialtilpasset hynde eller madras, så er første skridt at du kontakter os med så meget information som muligt. Send gerne en skitse eller et billede så vi ved hvad vi arbejder med, og oplys alle relevante mål. Vi skal nok vejlede dig om skumkvalitet, syning eller andre spørgsmål der opstår.

Kontakt os for vejledning og helt uforpligtende tilbud