Skumprøver

Skumprøver

Prøvepakkerne indeholder to eller tre stykker skum på ca. 25 x 25 cm – lige nøjagtigt store nok til at du kan mærke på dem og få en fornemmelse for kvaliteterne inden du bestiller skum til dit projekt.

Vores erfaring er, at det er meget forskelligt hvad forskellige mennesker opfatter som “for blødt” eller “for hårdt”. Det er kort sagt meget en smagssag, hvad du synes er det mest komfortable. Vi vejleder dig selvfølgelig meget gerne og kommer meget gerne med gode råd og anbefalinger baseret på vores mange års erfaring og vores kunders tilbagemeldinger. Du er altid velkommen til at ringe til butikken på 86131477 for personlig vejledning til netop dit projekt.

De små skumprøver du kan købe her, er tænkt som en ekstra hjælp, hvis du ikke har mulighed for at besøge vores butik, men gerne vil have en fornemmelse for vores materialer, inden du for eksempel bestiller hynder eller madrasser til et større projekt. Det kan være en god ide, hvis du er meget i tvivl og ikke kan vælge mellem et par forskellige kvaliteter, eller hvis du bare gerne vil være sikker på hvad du køber.

 

Sådan mærker du på skumprøverne

Det er vigtigt at du ikke bare trykker forsigtigt med et par fingre på kanten af dine skumprøver, da skummet er blødere tæt på kanten. Læg skummet på en fast overflade og tryk på det med en flad hånd – det giver en meget bedre fornemmelse af hvor fast/blød kvaliteten er.

Show Filters

Viser alle 5 resultater