Design din egen skrå ryghynde
Her kan du bestille en ryghynde til din seng, sofa, alkove eller anden siddeplads, i lige netop den længde du ønsker. Indtast længden på din ryghynde, vælg højde og hældning, og vælg det betræk der passer bedst i dit hjem og din stil. Så får du med det samme en pris på din unikke ryghynde på mål.
Du kan også nemt bestille to ryghynder med hjørnesamling. Skab en hyggelig hjørnesektion i din seng, sofa, alkove eller anden siddeplads.
Ryghynderne fremstilles på bestilling, på Skumhusets egen lokale fabrik og systue i Risskov, af medarbejdere med mange års erfaring. Alt er i samme hus så vi løbende kan tilpasse skum og betræk til hinanden, og dermed sikre det bedste og mest præcise resultat. Alt vores skum produceres i Danmark under strenge kvalitets- og miljøkrav, og alle tekstiler du kan vælge til betrækket er slidstærke materialer i høj kvalitet.
Detaljer om design selv ryghynder
- Skumkvalitet: Polyetherskum RP25/145N. Fast, stabil og let skumtype med holdbar støtte og behagelig komfort.
- Størrelse: Indtast længde og vælg højde og hældning blandt mulighederne i dropdown menuen.
- Enkeltstående eller hjørnesamling: Bestil en enkelt ryghynde, “Standardryghynde” eller vælg smig og bestil ryghynder der mødes i et hjørne. Se vejledningen herunder.
- Betræk: Vælg det, der passer bedst til dig. Se information om de enkelte stoftyper når du scroller igennem valgmulighederne.
- Når du vælger farve, så vær opmærksom på at farver kan se forskellige ud fra skærm til skærm. Bestil stofprøver, hvis du er i tvivl.
- Rengøring: Støvsug betrækket for at holde det pænt og frit for støv, og dermed mere allergivenligt. Betræk kan tørres over med en opvredet klud med varmt vand for at fjerne støv og snavs, eller vaskes/sendes til rens efter behov (se de enkelte stoftyper).
Vejledning
Skal du kun have en enkelt ryghynde, skal du vælge muligheden standardryghynde, som er en helt regulær skrå ryghynde lavet i den længde, højde og tykkelse, som du vælger.
Skal du bestille to ryghynder til et hjørne, skal du bestille både en ryghynde med smig og en standardryghynde. Standardryghynden (ryghynden uden smig) er den hynde, som ryghynden med smig skal læne sig opad.
Se billedforklaringer i galleriet øverst på siden, og følg vores vejledning herunder.
Vejledning: Enkelt ryghynde eller flere ryghynder med hjørnesamling
Bestilling af en enkelt ryghynde:
- Læg 1 vare i kurven: 1 stk standardryghynde i den længde, højde og tykkelse du ønsker.
Bestilling af to ryghynder til et hjørne:
- Læg i alt 2 varer i kurven:
- 1 stk, standardryghynde i den længd,e højde og tykkelse du ønsker.
- 1 stk, ryghynde med smig i den side du ønsker (se vejledning herunder).
Bestil den længde du skal bruge og vælg højde og hældning
Bestil en ryghynde i den længde du skal bruge, så den passer til dit siddeområde.
Vælg mellem fire forskellige ryghynder:
- Ryghynderne med højden 35 cm har den samme komfortable hældning uanset hvilken af de tre tykkelser du vælger.
- Jo tykkere hynden er, jo mere plads tager hynden fra din siddeplads.
- Ryghynden med højden 45 cm fås kun i tykkelsen 10/20, og har en ligeså god støtte, men er mere stejl i hældningen, så man sidder lidt mere oprejst.
- Alle varianter har samme gode støtte og komfort.
Vejledning til bestilling af ryghynder med hjørnesamling: Oplys de rigtige mål og vælg det rigtige smig
Vælg højde og hældning.
Vi anbefaler, at du vælger samme højde og tykkelse til din ryghynde med smig, som den standardryghynde den skal stå op ad. Vælg mellem fire forskellige ryghynder.
Indtast den rigtige længde.
Når du vælger længden på din ryghynde med smig, skal du ved bestilling indtaste det længste mål – altså toppen af ryghynden.
Hvis din standardryghynde, som smiget skal læne sig op ad, er 5 cm i toppen og 15 cm i bunden, skal du trække toppens mål (5 cm) fra længden af den plads din ryghynde med smig skal udfylde.
Vælg smigets placering.
Eksempel: Tager vi udgangspunkt i vores standard pallehyndesæt, så er målet på madrassen 120 x 80 cm. Din standard ryghynde står på madrassens langside og vil være 120 x 35 x 5/15 cm. Ryghynden med smig vil skulle stå i bredden af madrassen hvor den skal dække de 80 cm. Fra de 80 cm trækker du standardryghyndens topmål på 5 cm. Det giver en længde på 75 cm i toppen af smiget og 65 cm i bunden af smiget. Her ville du dermed skulle indtaste 75 cm ved bestilling af en ryghynde med smig.
Du bestemmer selv hvilken side du ønsker at have ryghynden i, men den er ikke vendbar. Derfor skal du når du bestiller din ryghynde med smig, tage stilling til, om det skal være venstre eller højre smig, eller i begge sider. Se billeder.
- Hvis en ryghyndes smig er i højre side – så er det altså højre side af ryghynden hvis du står og ser ind på den forfra.
- Tager vi eksemplet fra pallehyndesættet igen, så vil der skulle være smig i højre side af ryghynden, hvis ryghynden skal stå i venstre side af sofaen, når du ser ind på den forfra. Se billeder i galleriet øverst på siden.
Bemærk angående syning og tilskæring
- Lynlås: Der placeres en lynlås under bunden af ryghynden.
- Striber/mønster: Vær opmærksom på at længden på din ryghynde i nogle tilfælde vil have betydning for hvordan mønsteret kan vende. Vær især opmærksom på om det kan vende på samme måde hvis du f.eks. bestiller en madras med samme mønster. Du kan altid kontakte os inden bestilling for at spørge til specifikke valg.
- Ved en længde på over 200 cm kan forekomme en ikke-mærkbar sammenlimning af skummet. Limningen holder uden problemer. Har du spørgsmål ift. dine mål, kontakt os da venligst inden bestilling.
- En lang eller flere korte? Vi anbefaler, at hynder med en længde på over 240 cm deles i mindst to kortere hynder, da betræk vil sidde pænere og strammere på en kortere ryghynde.
Vær opmærksom på at der ikke er fortrydelsesret for dette produkt, da det er en specialfremstillet vare. Venligst dobbelttjek at dine mål, valg og oplysninger er korrekte inden bestilling. Læs mere om specialfremstillede varer her.
Finder du ikke den løsning du ønsker på denne side, kan du altid kontakte os med din forespørgsel på [email protected]. Så sender vi dig gerne et helt uforpligtende tilbud.