Hvilken stol er hvilken og hvad er det nu lige forskellen er på de to gyngestole, som umiddelbart ligner hinanden så meget?
Vi oplever at mange har lidt svært ved at se forskel og faktisk kan blive i tvivl om, hvad det nu er de har stående derhjemme, når de besøger vores butik for at finde en ny skumhynde. Hvis du også har følt dig lidt i tvivl om hvad forskellen er på de to møbler, giver vi dig et nemt overblik her.
Der er tre steder, du nemt kan se forskel på de to stole.
- Farstrup gyngestolen har fjedre i sædet, mens Børge Mogensen stolen har et fast sæde.
- På Børge Mogensen gyngestolen fortsætter armlænene tværs over ryglænet og danner en sammenhængende linje. På Farstrup modellen er den linje der ikke.
- Tværpindende under stolenes sæder er forskellige. På J52G danner de et H og på Farstrup danner de et K.
Hynderne til de to møbler er også forskellige, både i form og størrelse. Sædehynden til Farstrup gyngestolen er større end sædehynden til Børge Mogensen gyngestolen og vil ikke passe til den anden stol.
Hos Skumhuset kan du selvfølgelig finde hynder der passer perfekt til begge stole. Hynderne skæres til så de passer perfekt til sædets form og dimensioner.
Vores hynder til de klassiske gyngestole er fremstillet i en fast og holdbar koldskum HR50/270N, som sikrer dig komfort i mange år frem. Betrækket kan du vælge blandt Danmarks måske største udvalg af møbelstof.
Vælg en ny hynde i en farve og et tekstil der matcher din stil og indretning, og oplev hvordan stolen får nyt liv, uden at gå på kompromis med det originale design.
Forny din møbelklassiker og din indretning.
En ny hynde til din gyngestol er en nem måde at forny stolens udtryk og få en ny farve, ny tekstur eller ny stemning ind i din stue. Små ændringer kan gøre en stor forskel i din indretning. Uanset om du går efter klassisk uld, blød bomuld eller et mere farverigt tekstil, kan en ny hynde bringe nyt liv og personlighed til din stol, og dit rum.
FARSTRUP GYNGESTOLEN
BØRGE MOGENSEN GYNGESTOLEN