Indkøbskurv

Kontakt butikken i Risskov på tlf. 86 13 14 77

Mere end 50 års erfaring med skum og stof

Oeko-tex & danskproduceret skum

skumhuset

Hvorfor skal du vælge Skumhuset til dine madrasser og hynder på specialmål?

Holdbarhed og bæredygtighed – materialer i høj kvalitet

Hos Skumhuset arbejder vi med materialer i høj kvalitet. Det betyder at dine hynder og madrasser fra Skumhuset kan holde i mange år. Skumhuset har leveret hynder og madrasser til både private og erhvervskunder igennem mere end 50 år, og vi oplever at kunder kommer tilbage efter mange år, og ønsker sig et nyt betræk – men selve skummadrassen holder stadig fint.

For os er bæredygtighed mest af alt, at stille krav til kvalitet og holdbarhed, fremfor en kultur hvor man hele tiden smider væk og køber nyt. I Skumhuset gør vi en dyd ud af, at levere et produkt der holder i mange år – og ikke mindst vejlede dig som kunde, så du får en løsning du bliver glad for i mange år frem.

Kvalitet uden skadelig kemi

Vores skum er danskproduceret og er godkendt i henhold til STANDARD 100 by OEKO-TEX® (64406 OETI), hvilket er en garanti for at produktet ikke indeholder skadelige og hormonforstyrrende kemikalier. Det produceres under alle tænkelige danske miljøkrav, med løbende kontrol. Alt vores skum lever selvfølgelig også op til REACH, EU’s kemikalielovgivning.

Mange valgmuligheder og personlig vejledning

Skumhuset har et kæmpestort udvalg af møbelstof i alle afskygninger, foruden masser af prøver på bestillingsvarer fra blandt andet Kvadrat. Kommer du og besøger os, guider vi dig igennem valgmulighederne, og bor du længere væk, sender vi gerne et tilpasset udvalg af stofprøver baseret på dine personlige ønsker.

Lille, lokal produktion – dansk håndværk

Vi er en lille virksomhed med alt under samme tag – butik, webshop, fabrik og systue. Alt hvad vi leverer er fremstillet i vores bygning i Risskov, og derfor kan vi stå inde for kvaliteten og håndværket og sikre at alle medarbejdere har fair arbejdsvilkår.

Alle vores medarbejdere har mange års erfaring og ekspertise i lige netop det de laver. Fabrik og systue samarbejder, så vi for eksempel løbende kan tilpasse skum og betræk til hinanden. Dermed kan du få en madras eller hynde med betræk, der passer perfekt på det mål den skal være.

Det at vi har alt sammen, gør at vi bedre kan garantere det allerbedste resultat.

Bestil nemt og hurtigt hynder og madrasser på specialmål i alle afskygninger her på skumhuset.dk

Besøg vores farverige butik og mærk på alle materialerne

Kontakt os for personlig vejledning, råd, forslag, og uforpligtende prisoverslag