Klassisk håndværk og originale detaljer. I Skumhuset elsker vi godt møbelhåndværk og de danske møbelklassikere. Vi fører de originale hynder til en lang række klassiske stole og sofaer, så du er sikker på at få hynder i allerbedste kvalitet, som passer perfekt til møblets design. Uanset om det er slædestolen, kludestolen, tremmesofaen, en Wegnerstol eller noget helt andet du søger hynder til. Hvis vi ikke lagerfører dine hynder, kan vi typisk hurtigt skaffe dem hjem – eller selv udforme en løsning til netop din møbelklassiker.
Nye betræk og nyt udtryk eller ny og bedre komfort?
Måske ønsker du dig en samlet løsning?
Er det kun komforten der trænger til en opgradering? Så hjælper vi selvfølgelig med nye skumhynder til dine eksisterende betræk.
Ønsker du dig en samlet løsning fremstiller vi skræddersyede hynder med betræk fra hele vores tekstiludvalg.
Ønsker du dig kun nye betræk? Vores systue hjælper selvfølgelig også gerne med at ombetrække dine hynder, hvis komforten stadig er god, og du bare ønsker dig en ny farve eller ny stil i stuen. Send os bare en mail på [email protected] med din forespørgsel og ønsker til betrækket.
Hynder der passer til din møbelklassiker og din indretning
Hynder der passer til møblet er en vigtig del af det samlede udtryk. Men det betyder naturligvis ikke at der kun er en rigtig løsning. Betrækket har stor betydning for, hvordan møblet passer ind i din indretning og kan være det, der binder det hele sammen.
Indimellem får vi også forespørgsler på hynder med en anden udformning end de oprindelige – men stadig med et udtryk, der passer til møblet, f.eks. en Børge Mogensen 2218 hvor hyndesættet har én lang sædehynde og ryghynde frem for de tre separate hyndesæt, sofaen oprindeligt har.
Måske drømmer du om hynder med et helt andet udseende end dem dit møbel har nu? Måske drømmer du om rolige, naturlige farver. Måske vil du have en farve eller et mønster, der springer i øjnene. Hvis din sofa f.eks. har et ældre betræk i en klar rød, kan det give et helt nyt udtryk til stuen at vælge en mere rolig og nedtonet farve. Omvendt kan et møbel med et afdæmpet udgangspunkt få nyt liv med en stærkere farve eller et vildt mønster.
Er du i gang med at vælge nye hynder til din møbelklassiker? Så kan du blandt andet overveje følgende.
- Vil du holde dig tæt på det oprindelige udtryk eller forny det?
- Skal farven passe roligt og naturligt ind i rummet eller skabe kontrast?
- Skal strukturen i stoffet være diskret eller mere markant?
- Skal alle hynder være samme farve? Eller skal f.eks. nakkehynden have en anden farve?
- Er det betrækkene, komforten eller begge dele der trænger til fornyelse?
Bestil stofprøver her – så kan du se farverne i det rigtige lys og dit eget rum, fornemme om du kan lide et materiale, og være sikker på at du bestiller den helt rigtige farve.
Med nye hynder kan du forny et klassisk design og gøre det til dit eget. Også uden at gå på kompromis med det oprindelig udtryk. Hos Skumhuset hjælper vi dig gerne med at finde den løsning, der passer bedst til dig.
Se vores udvalg af hynder til de danske møbelklassikere på webshoppen, kontakt os, eller besøg vores butik i Risskov hvor du finder hele tekstiludvalget, masser af inspiration og mulighed for personlig vejledning.