Ryghyndens størrelse
Vi har skrå ryghynder i fire standardstørrelser.
Højde 35 cm findes i 3 tykkelser – 5/15 cm, 10/20 cm og 15/25 cm:
Når du skal vælge mellem tykkelserne, så overvej hvad du synes vil se pænt ud i forhold til madrassen, hynderne eller sengen som ryghynden skal passe til. Alle tre tykkelser har en fin komfort.
Overvej desuden hvor meget siddedybde du skal bruge. Ryghynderne tager hhv. 15, 20 og 25 cm af den siddedybde du har til rådighed.
Vi har desuden en højere standardmodel, med en højde på 45 cm.
Denne størrelse har en lidt stejlere hældning end de tre andre, så du vil sidde lidt mere oprejst op ad den.
Vi laver selvfølgelig også skrå ryghynder på specialmål. Kontakt os for vejledning og priseksempel.
Hjørnesamling af ryghynder
Her er en lille oversigt over, hvordan ryghynder kan mødes i en hjørnesamling.
Ryghynde skåret i smig
Den første metode er det kun den ene ryghynde, som er skåret i smig. Det betyder, at man til en hver tid kan fjerne den ryghynde som er skåret i smig og den anden vil kunne stå alene.
Begge ryghynder skåret i smig
Den anden metode er begge ryghynder skåret i smig. Her er det ikke muligt at lade den ene ryghynde stå alene.