Sovemadras med inkontinensbetræk
Bestil nemt en sovemadras med inkontinensbetræk i den størrelse du har brug for. Få en komfortabel madras i bedste kvalitet med et blødt og behageligt hvidt inkontinensbetræk.
Er din seng en størrelse det er svært at finde en madras til? Så kan du nemt bestille madrassen her – i lige den størrelse du har brug for.
Indtast længde, bredde og tykkelse, vælg mellem vores to bedste skumkvaliteter til sovemadrasser og se prisen med det samme. Læs mere om vores skumkvaliteter og tykkelser herunder og få den madras der passer til dit behov.
Skummet skæres til på vores eget skumskæreri, og betrækket dertil sys på egen systue, begge dele beliggende i Risskov, sammen med Skumhusets butik. Du er altid velkommen til at besøge butikken og prøve vores madrasser inden bestilling.
Skum til holdbare og behagelige sovemadrasser
Skumhusets hverdagsmadrasser holder til mange nætters god søvn. Vi anbefaler skumtyperne hybridskum HY35/130N og Waterlily koldskum HR45/145N til sovemadrasser, da de har en række fordele som gør dem meget velegnede til formålet.
Begge skumtyper kan, i de rigtige madrastykkelser, uden problemer benyttes af både børn og voksne.
Vores generelle anbefalinger til madrastykkelse, for at få den rigtige støtte og mest mulig komfort fra madrassen, gældende for begge skumkvaliteter:
- Små børn: 5-7 cm.
- Større børn: 8-9 cm.
- Voksne: 9-12 cm.
Skummadrasser føles mere faste, jo tykkere de laves, så en madras på 12 cm føles mere fast end en på 9 cm. Læs mere om fasthed.
Blød til medium sovemadras: Hybridskum HY35/130N
- Den blødeste af vores sovemadrasser. Vælg denne, hvis du ønsker dig en madras der hælder til den bløde side.
- Skøn og omfavnende madrastype, udviklet særligt til at være god som sovemadras. Meget holdbar overfor den måde sovemadrasser belastes på, og derfor lang levetid. Former sig en anelse efter kroppen, uden at være som memoryskum. Særligt god holdbarhed overfor fugt (som udvikles når man sover).
Medium til fast sovemadras: Waterlily koldskum HR45/145N
- Den mest faste af vores sovemadrasser. Vælg Waterlily hvis du foretrækker en lidt fastere komfort.
- Waterlily koldskum har en blødere overflade som bløder op på dens faste kerne, og giver dig en skøn, støttende og mere trykaflastende madras. Særligt åndbar og varmeafledende. Waterlily har desuden en mere miljøvenlig og gennemtænkt produktion.
Særligt til helt små børn: Begge madrastyper giver stabile madrasser med optimal støtte til de mindste.
Du kan læse mere om skumtyperne her.
Vores sovemadrasser generelt
- Meget lang levetid og holdbarhed som sovemadras.
- Støtter og aflaster.
- Bliver ikke varme at sove på.
- Naturligt brandsikre.
- Skummet er fremstillet i Danmark under høje krav til kvalitet og miljø. Madrasserne lever selvfølgelig også op til REACH, EU’s kemikalielovgivning.
Medfølgende inkontinensbetræk tilpasset dine mål
Betrækket er fremstillet i hvidt bomuldsfrotte med PU-belægning på bagsiden, 80% bomuld, 20% polyester.
Inkontinensbetrækket er vandtæt og beskytter mod fugt, snavs og væsker, og forlænger på denne måde madrassens levetid. Betrækket kan nemt lynes af madrassen med og vaskes ved 60 grader. Vi syr en lang lynlås i betrækket så du nemt kan tage det af. Betrækket er blødt og behageligt at ligge på, men husk at det ikke er en erstatning for lagener.
Få en madras du kan have glæde af længe
Vi har udvalgt skumkvaliteter som har lang levetid og er yderst velegnede som sovemadrasser. Passer du godt på din madras, kan du derfor have glæde af den i meget lang tid. Her er et par råd til vedligeholdelse:
- Vi anbefaler at du støvsuger madrassen hver gang du skifter sengetøj. På den måde fjerner du både husstøvmider, løse fibre og almindeligt støv.
- Især Waterlily koldskum kan have glæde af at belastningen af madrassen gøre mere dynamisk. Det kan du gøre ved at vende og rotere madrassen ind imellem. På denne måde kan du sikre at madrassen bevarer sin fasthed og komfort endnu længere.
Bemærk
Vær opmærksom på at der ikke er fortrydelsesret for dette produkt, da det er en specialfremstillet vare. Venligst, tjek at dine mål er korrekte inden du bestiller, og kontakt os på forhånd ved spørgsmål.
Ved mål større end 200 cm vil der forekomme en sammenlimning af skummet. Sammenlimningen er ikke mærkbar og meget holdbar. Der kan desuden forekomme en sammensyning på betrækket ved store madrasser.
Det er ikke muligt at bestille madrasser med indhak og/eller skæve vinkler via denne side. Skal du bruge sådan en madras, send da venligst med din forespørgsel og en skitse med mål til mail@skumhuset.dk – så sender vi dig et helt uforpligtende tilbud.