Ring til os på   86 13 14 77

Skum, hynder og madrasser efter dine mål og ønsker!

Danskproduceret skum. Lokal systue.

Balder fra Kvadrat hos Skumhuset i 1. sortering

Balder fra Kvadrat er landet på Skumhusets hylder!

Balder er et smukt og elegant tekstil som Kvadrat har produceret i en årrække og som nu udgår. I den forbindelse har vi, gennem vores fantastiske samarbejde med Kvadrat, været heldige at få lov til at opkøbe et større parti i 1. sortering! Det vil sige en masse fantastiske farver, stof i allerbedste kvalitet, ingen fejl eller mangler og alt sammen til en meget favorabel pris!

Vi er super begejstrede for at få Balder hjem i så stort et udvalg. Balder er et tekstil vi har haft på hylderne flere gange i form af forskellige mindre partier i 2. sortering. Det er et virkelig lækkert og blødt stof i en blanding af uld og bomuld, som giver smukke resultater som betræk på hynder, puder og polstrede møbler. Tekstilet giver et enkelt og roligt udtryk, hvor de diskrete farvevariationer giver blødhed og dybde til farvene.

Balder er oprindeligt designet af Fanny Aronsen og er vævet af tråde i mange forskellige toner og et tilsyneladende uregelmæssigt vævemønster for at skabe de diskrete variationer i farverne. Farverne spænder fra friske og markante til klassiske og dybe, nogle steder er overraskende kontrastfarver kombineret, i andre tilfælde er nuancerne tættere på hinanden.

Kort om Balder
  • Bredde: 140 cm.
  • Vægt: 685 g/m.
  • Materiale: 68% ny uld, 26% bomuld, 6% nylon.
  • Slidstyrke: 100.000 Martindale.
  • Pilling: 4.
  • Lysægthed: 6.
  • Brandhæmmende.
  • Velegnet til marine.
  • Små farvevariationer kan optræde.
  • Restparti i 1. sortering, begrænset parti, varen er udgået fra Kvadrat.
  • Produceret i Norge.

Balder fra Kvadrat i 1. sortering til kun 498,-/meter

Se alle farver af Balder her.