Cylinder Ø20 cm med betræk i den længde du ønsker
Her kan du bestille en cylinder/skumpølle som støtte/armlæn eller lignende til f.eks. din bænk, alkove, siddeniche eller anden hyggekrog, i lige netop den længde du ønsker. Indtast længden på din cylinder, og vælg det betræk der passer bedst i dit hjem og din stil. Så får du med det samme en pris på din unikke skumpølle på mål.
Cylinderen har en diameter 20 cm, som er en størrelse der giver god støtte og passer godt som ekstra detalje til mange typer daybeds, alkover, sofaarrangementer eller lignende. Fremstillet i danskproduceret Oeko-Tex certificeret skum P25. Let og fast kvalitet, der giver optimal støtte. Kvaliteten bliver blødere med tiden, men har en god holdbarhed, så du kan have glæde af din nye pølle i mange år.
Vær opmærksom påat på grund af den længde vi får pøllerne hjem i, vil der blive en sammenlimning ved en længde på over 120 cm. Limning er ikke mærkbar og holder rigtig godt. Vi anbefaler, at alle slags hynder med en længde på over 240 cm deles i mindst to kortere hynder, da betræk vil sidde pænere og strammere på en kortere hynde. Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte os på 86131477.
- Danskproduceret kvalitetsprodukt
Betrækket til din nye cylinder sys på bestilling af en af vores egne syersker på Skumhusets fabrik i Risskov. Der kan være ventetid da hver bestilling tilpasses nøjagtigt efter dine mål og ønsker til betræk. Din cylinder bliver skåret til og syet ved bestilling hvorefter den sendes afsted til dig eller du kan hente den i Skumhusets butik.
Der placeres en lynlås på længden af betrækket, så det kan tages af og vaskes/sendes til rensning afhængigt af hvilket stof du vælger.
Vær opmærksom på at der ikke er returret på dette produkt.
- Vælg det rigtige betræk til din cylinder.
Find den stoftype der passer bedst til din stil og dine behov.
Er i for eksempel en børnefamilie der har brug for at kunne vaske betrækket, så kig på de vaskbare kunststoffer og bomuld. Ønsker du dig et helt særligt betræk, så tjek vores møbelstof fra Kvadrat, og se hvilke spændende tekstiler vi har hjemme i øjeblikket.
Når du vælger farve, vær opmærksom på at farver kan se forskellige ud fra skærm til skærm. Bestil stofprøver, hvis du er i tvivl.
- Pas godt på din nye cylinder/skumpølle. Vedligeholdelse.
Hold betrækket rent. Støvsug betrækket ind imellem for at holde det pænt og frit for støv, og dermed mere allergivenligt. Betræk kan tørres over med en fugtig klud for at fjerne støv og snavs, eller vaskes/sendes til rens efter behov. Sørg desuden for at skumpøllen får luft ind i mellem.