Design din egen sækkestol!
Ønsker du dig en sækkestol, men kan ikke finde den helt rigtige farve? Her kan du helt selv vælge betrækket til din sækkestol. Kig igennem vores store udvalg af materialer og farver herover og find netop det, der passer til dig!
Sæt dig godt til rette!
Skumhusets sækkestole har selvfølgelig fantastisk komfort og du vil aldrig opleve at du synker helt igennem stolen og sidder på gulvet. Sækkestolen er mere fast og stabil at sidde i end typiske sækkestole, da fyldet i stolen er vores egen sammensætning af skumgranulat og krøyerkugler, balanceret så sækkestolen har fantastisk komfort, god stabilitet og lang holdbarhed.
Alt skummet brugt til skumgranulat (lavet af rester fra vores egen produktion) er Oeko-tex-certificeret og fri for alle skadelige og hormonforstyrrende stoffer, og krøyerkuglerne er fri for bromerede flammehæmmere.
Du skal altså ikke bekymre dig om farlig kemi, og du kan med god samvittighed lade børnene smide sig i sækkestolen – eller selv sætte dig godt til rette!
Unikke sækkestole, til dig der elsker blødt interiør!
Vælg helt selv hvordan din sækkestol skal se ud! Skal den være ekstra spændende, ekstra blød, smuk og klassisk, nem og praktisk, sjov og farverig? Klik på en betrækmulighed – så kan du se prisen med det samme.
Sækkestolene sys på bestilling af vores dygtige syersker. Der findes altså ikke et kæmpe lager med sækkestole magen til dig – den er lavet specifikt til dig. Vores systue ligger i Risskov, sammen med vores butik. Er du i tvivl om hvad du skal vælge? Besøg butikken og kig på stoffet på forhånd – eller bestil stofprøver.
Vælg det helt rigtige betræk til din sækkestol!
Find den stoftype der passer bedst til dig, dit hjem og dine behov. Tænk f.eks. på om du foretrækker bestemte materialer (uld, bomuld, kunststof) og om du har brug for at kunne vaske betrækket i vaskemaskinen. Se information om de enkelte stoftyper når du scroller igennem valgmulighederne.
Vær opmærksom på at det, ved stoftyper med en form for mønster/struktur som har en bestemt retning (f.eks. striber), ikke er muligt selv at vælge hvordan mønsteret vendes på sækkestolen. Spørg os endelig på forhånd, hvis du er interesseret i hvordan et specifikt betræk med mønster/struktur kommer til at være.
Når du vælger farve, så vær opmærksom på at farver kan se forskellige ud fra skærm til skærm. Bestil stofprøver, hvis du er i tvivl.
Lidt mere om sækkestolen og vedligeholdelse
Størrelse: Sækkestolen er selvfølgelig skøn og pudeformet og derfor ikke helt præcis i målene, men størrelsen er omtrent som følger:
- Bredde ca. 90 cm
- Dybde ca. 100 cm
- Højde ca. 80 cm
Sækkestolen har et inderbetræk i bomuld, fyldt op med vores eget specialfremstillede mix af skumgranulat/krøyerkugler (se billede) og et yderbetræk, som du selv vælger.
Der er lynlås i begge betræk, hvilket betyder at du kan tage det yderste betræk af og få det vasket eller renset (se information om rengøring når du scroller igennem valgmulighederne).
Får du på et tidspunkt ude i fremtiden brug for lidt ekstra fyld til din sækkestol, kan du selvfølgelig købe det hos Skumhuset og nemt selv fylde stolen op.
Nogle betræk kan lynes af og vaskes i vaskemaskinen. Nogle betræk skal sendes til rensning. For alle betræk gælder det, at det er en god ide at holde dem rene ved jævnligt at støvsuge sækkestolen. Desuden kan de fleste betræk ved behov pletrenses med en opvredet klud med varmt vand.
Anden information
Vær opmærksom på at der ikke er fortrydelsesret for dette produkt, da det er en specialfremstillet vare.