Remix 3
Remix er et elegant møbeltekstil, designet af Giulio Ridolfo, som kendetegnes ved en enestående farvedybde. Remix 3 tilføjer 23 nye nuancer til Remix paletten, der nu indeholder i alt 72 farver.
Remix 3 ser ensfarvet ud på afstand, men afslører subtile detaljer og farvekontraster, når det ses på nærbillede. Tekstilet har en stram, minimalistisk vævning og får sit livlige farvespil fra en kombination af to forskellige melerede garner, der hver kombinerer op til tre nuancer.
De nye farver er omhyggeligt udvalgt blandt 2600 prøver, og er inspireret af et omfattende studie af traditionel indigo-farvning, foretaget af Giulio Ridolfo på sine rejser. Der er lagt vægt på kombinationer af dybe blå og rige naturlige røde nuancer med mere diskrete neutrale farver.
Slidstyrke: 100.000 Martindale
Komposition: 90% ny kamgarnsuld, 10% nylon
140 cm. bred
Stoffet er ikke lagerført i forretningen og bliver først bestilt hos Kvadrat når ordren er lander på webshoppen. Leveringstid: op til 14 dage, såfremt det er på lager hos Kvadrat
Læs mere om stoffet og Kvadrat her: Kvadrat/Remix
Farver kan se meget forskellige ud på to forskellige skærme. Vi anbefaler altid, at du får tilsendt en stofprøve, inden du bestiller mange meter, så du er sikker på at du får den farve du ønsker.